Stenkursus

Stenkursus

Stenkursus: Hold 21966

Lørdag 18 og søndag 19 april fra kl. 9.00 – 15.30

Pris for 2 x 8 lektioner = 850 kr.

max. 8 deltagere

Lav din egen skulptur, fuglebad eller vandsten i granit, det er kun fantasien der sætter grænserne.

Stenhugning er et ædelt gammelt håndværk med stolte traditioner, men som dør mere og mere ud. Heldigvis er der landet over en hel del amatør stenhuggere som dyrker stenhugning i granit på hobby plan med fantastiske resultater.

Du vil på kurset få indblik i grundlæggende teknikker, hvorefter du vil være i stand til, under kyndig vejledning, at færdiggøre et til to emner over weekenden.

Der arbejdes med granit ofte i form af mark sten, da det er det letteste at fremskaffe for de fleste. Det der er vigtigt ved udvælgelse af mark sten er at de er sunde, det betyder at de er fri for revner og sprækker, som ofte kan forekomme, da stenene gennem år har været påvirket af vind og vejr og evt. landbrugsmaskiner. Man kan tjekke stenene ved at undersøge dem for visuelle skavanker og man kan med en hammer slå på stenen for at høre om den har en klingende lyd, hvilket normalt er et godt tegn.

Granit kendes på deres puslespilsmønster. De består af forskellige mineraler/krystaller, der ligesom vokser ind i hinanden. De findes i lyse, grå og orange-rødlige nuancer men også i sort/hvide.

Jeg har værktøj og udstyr der kan lånes

Jeg beregner et gebyr pr. deltager på 150 kr.

Underviser: Anders M. Christensen tlf. 21819827 mail: soland@pc.dk

Deltagerne skal hvis muligt selv medbringe:

Vinkelsliber + diamantskæreskiver

Lille mukkert

Mejsler

Beskyttelsesudstyr i form af handsker, støvmaske, høreværn og sikkerhedsbriller

Samt 2 -3 sten til at hugge i, stenene skal ikke være mindre end 30 x 30 cm. gerne større

Madpakke