PSOAS - Workshop

PSOAS - Workshop

Psoas workshop 3 timer med fokus på sjælens muskel. Har du fysiske smerter I lyske, knæ, lænd, fordøjelseproblemer så er der gevinst at hente ved psoas workshop.

På denne 3 timers workshop, vil du gennem særlige vejrtrækningsteknikker og fysiske øvelser få kontakt til din psoasmuskel. Psoasmuskelen er hoftens vigtigste bøjemuskel, den stabiliserer rygsøjlen og sørger for, at vi kan løfte benene og bevæge os omkring.

Mange uforklarlige smerter I lænden, hofter (stive), mave, underliv, knæ, stammer ofte fra psoas muskelen som enten er anspændt eller ikke fungere optimal. Men også skiftende og dårligt humør, uro I kroppen, småstressethed hænger ofte sammen med en anspændt psoas muskel. Hvad der er nok så interessant er, at psoas muskelen også omtales som følelsernes skraldespand, idet der lagres gamle uforløste følelser, ubehag og stress i muskelen.

Hvordan hænger det sammen? Psoas forbindes via bindevæv med kroppens åndedrætsmuskel diagfragma, og hvis ikke du trækker vejret optimalt, kommer der ikke ilt nok ud til alle dine muskler. Musklerne bliver stive/inaktive, dette må din krop kompensere for og det er DÈR kroppen ofte begynder at “larme”, der er måske nogle småsmerter hist og pist, dem ignorerer du og gradvist vænner du dig til denne nye stilstand. Men kroppen fortsætter med at kompensere og efter en rum tid, vil der typisk være opstået så store smerter, at NOGET må du gøre. Her er du rigtig godt hjulpet på vej, ved at arbejde bevidst med din vejrtrækning, genlære at trække vejret, fordi:

Vi træner at trække vejret bevidst. Lange dybe indåndinger gennem næsen gør at ilten kan søge langt ned i bunden af dine lunger og diafragma dermed kan gøre det arbejde den er skabt til, nemlig at strække sig langt ned og ud til siderne på din indånding, på en lang og dyb udånding vender diafragma retur til udgangsted. Med lange ind- og udåndinger massere du dine indre organer og din rygsøjle, det afføder en afspændt rolig krop og et roligt sind.

Vi træner psoas øvelser og varmer kroppen op med enkle øvelser kombineret med vejrtrækningsøvelser, det gør at din psoas muskelen bliver varm og smidig. Sidst I workshoppen, hvor din krop er varmet godt og grundigt igennem, er det tid til at forløse psoas muskelen.

Du bedes medbringe, yogamåtte, tæpper (gerne 2), vandflaske og en ekstra varm trøje da kropstemperaturen kan skifte I løbet af træningen.

Der bliver en kort pause på 15 min. ca halvvejs I workshoppen.

Underviser: Gitte Hovmand

Hold nr.: 21980 Fredag d.13. September 2019 kl.15:30 - 18:30

Hold nr.: 21981 Fredag d.  8. November 2019  kl.15:30 - 18:30

3 lektioner 

Sted: Fritidscentret, Nyvej 7, Skibby, Lokale 4 A+B

Pris pr. Workshop:  135 kr.

TILMELDING: Mail: dof.bramsnaesskibby@gmail.com eller Tlf.: 30 649 642

                       Oplys dit navn, adresse, cpr.nr, tlf.nr. samt Holdnr.