Debat & Foredrag

Navn Start Start tid Ugedag Sted Underviser  
Christian X - Skurk eller helt? 24‑10‑2017 14:00 Tir Skibby Præstegård Niels Ole Frederiksen Ledige pladser
Se mere   Luk  
  • Navn: Christian X - Skurk eller helt?
  • Start: 24‑10‑2017
  • Start tid: 14:00
  • Ugedag: Tir
  • Sted: Skibby Præstegård
  • Underviser: Niels Ole Frederiksen
  • : Ledige pladser
Se mere   Luk  

 

Christian X - Skurk eller helt?

Kong Christian X var ved sin personlige og politiske indblanding anledning til mange problemer. Blandt andet Påskekrisen 1920.

Med sine handlinger var han tæt på at afsætte sig selv og dermed få afskaffet det danske monarki.

Christian X var konge fra 1912 til 1947.

Det var en dramatisk tid. Første verdenskrig, salget af de Vestindiske øer, Grundlovsændringen 1915, hvor kvinderne fik valgret. Påskekrisen 1920. Genforeningen 1920. Økonomiske kriser, politiske trakasserier og ikke mindst den fem-årige tyske besættelse 1940.1945.

Ofte var kong Christian X selv årsag til sine vanskeligheder, men med tiden og ikke mindst under den tyske besættelse blev han nærmest et ikon og samlingspunkt for befolkningen.

 

 

 

 

 

 

Gå til holdsiden for mere info
Holdnummer: 21798
Status: Igangsat
Første møde: 24-10-2017 14:00
Mødegange: 1
Lektioner: 1
Undervisere: Niels Ole Frederiksen
Priser:
Foredrag DKK 80,00
Pigerne på Sprogø 02‑11‑2017 14:00 Tor Østergård Aktivitets Center Carsten Egø Nielsen Få ledige pladser
Se mere   Luk  
  • Navn: Pigerne på Sprogø
  • Start: 02‑11‑2017
  • Start tid: 14:00
  • Ugedag: Tor
  • Sted: Østergård Aktivitets Center
  • Underviser: Carsten Egø Nielsen
  • : Få ledige pladser
Se mere   Luk  

Pigerne fra Sprogø 

Der er mange myter om Sprogø, for kun overlægen havde ret til at udtale sig, så der er megen tavshed om det, og deraf opstår myterne.

Carsten Egø Nielsen har haft adgang til ca. 100 journaler fra de 500 personer, som har haft ophold på Sprogø i løbet af de 38 år fra 1923-61, hvor anstalten var i brug. I journalerne skriver overlægen og forstanderinden om de oplevelser de har haft med pigerne, det er meget lidt der foreligger fra pigerne selv. Det drejer sig om forstanderindens samtaler med pigerne om arbejdet og hvad de ikke måtte osv.

Carsten Egø Nielsen kommer ind på øens historie, lidt om baggrunden for, at man fik anstalten, lidt om oprettelsen og om hverdagen for pigerne. Sprogø under besættelsen.

En helt utrolig beretning om, hvordan det var engang.

 

 

 

 

 

Gå til holdsiden for mere info
Holdnummer: 21758
Status: Igangsat
Første møde: 02-11-2017 14:00
Mødegange: 1
Lektioner: 1
Undervisere: Carsten Egø Nielsen
Priser:
Foredrag DKK 60,00
Reformationens Kvinder 21‑11‑2017 14:00 Tir Skibby Præstegård Pia Fris Laneth Ledige pladser
Se mere   Luk  
  • Navn: Reformationens Kvinder
  • Start: 21‑11‑2017
  • Start tid: 14:00
  • Ugedag: Tir
  • Sted: Skibby Præstegård
  • Underviser: Pia Fris Laneth
  • : Ledige pladser
Se mere   Luk  

 

Reformationen - Luthers Käthe og andre kvindfolk

»Gud har givet kvinden brede hofter og en stor bag, for at hun skal sidde stille og passe sit hjem,« skriver Martin Luther.

Luther betragtede samfundets sociale hierarki som gudskabt, og manden som familiens overhoved: »At tjene kvinder som vil være herrer i huset er ikke bare tungt, men også skammeligt. Kvinderne skal ikke herske over mændene, men over børn, får og æsler,« skriver han et andet sted.

Katharina von Bora fik ham på andre tanker. Hun blev sat i kloster som tiårig, men flygtede derfra sammen med en gruppe nonner, som var inspireret af Luthers oprør mod Pavekirken. Luther hjalp dem med at finde ægtemænd – hvordan skulle de ellers forsørge sig? Men Katharina ville ikke afsættes, hun ville ha’ Luther selv, og det fik hun. De blev gift i 1525 og fik seks børn.

Ægteskabet mellem den forhenværende munk og nonne var en moralsk katastrofe i samtidens øjne. Som munk var Luther Guds bror, hun var Guds søster, og deres seksuelle forhold nærmest incestuøst. Man forudså, at deres børn ville blive vanskabninger, men de blev alle sunde og velskabte.

Hr. Käthe, kaldte Luther sin kone i drillende respekt for hendes kompetente styring af deres store husholdning i det gamle augustinerkloster i Wittenberg. Katharina drev landbrug, kvægavl og bryggeri, og havde Luthers mange studenter og gæster på kost. Under pesten drev hun også et hospice, hvor hun og kvindelige ansatte plejede de syge.

Efter et års ægteskab skrev Luther til en ven: »Der er ingen binding på jorden så sød, ej heller nogen adskillelse så bitter, som den, der forekommer i et godt ægteskab.«

Katharina var viljestærk, karakterfast, veluddannet og på mange måder sin mands jævnbyrdige. Stik mod lov og sædvane gjorde Luther i sit testamente Katharina til enearving og børnenes formynder. Da han døde i nedlagde Katarinas fjender indsigelse imod testamentet, og familien mistede vigtige indkomstkilder.

Reformationen blev på mange områder et tilbageslag for kvinders rettigheder og muligheder for at tilegne sig viden og uddannelse (som nonner havde gjort det i klostrene). Men hr. og fru Luthers ægteskab blev et forbillede for protestantiske familier: En skarp arbejdsdeling i gensidig respekt og kærlighed, samt en grundlæggende accept af, at mand og kvinde er lige for Gud.

I romantikkens Danmark talte ikke mindst Grundtvig for, at de to køns forskellighed i vekselvirkning kan og bør styrke hinanden og gå op i en højere enhed. Han kritiserede den lærde kultur, der prioriterer det mandlige, gør fornuften kold og tilsidesætter den varme og hjertelige kvindelige fornuft.

Århundreder efter reformationen banede protestantismens menneskesyn vejen for, at kvinder fik borgerlige rettigheder på lige fod med mænd, og for at kirken forandrede sig til et værdigt åndeligt rum for begge køn – hvor kvinder hoppede i præstekjolen og steg op på prædikestolen.

 

 

 

 

 

 

Gå til holdsiden for mere info
Holdnummer: 21799
Status: Tilmeldingsklar
Første møde: 21-11-2017 14:00
Mødegange: 1
Lektioner: 1
Undervisere: Pia Fris Laneth
Priser:
Foredrag DKK 100,00